Præcis CO2-Beregning og Effektiv Datahåndtering: Bones’ Succes med BeWo
Kundecase
Restaurationsbranchen.
Bone’s er en dansk restaurantkæde kendt for sine familievenlige spisesteder og en bred målgruppe med over 2 millioner gæster om året. Steffen Larsen, ansvarlig for bæredygtighedsstrategien hos Bone’s, deler deres rejse mod en mere bæredygtig drift ved hjælp af BeWo's CO2-regnskabsløsninger.
"Implementeringen af BeWo har været en lærerig proces, som har givet os en dybere indsigt i vores CO2-udledninger og vil hjælpe os med at tage bedre informerede beslutninger for en mere bæredygtig fremtid."
- Steffen Larsen, Bæredygtighedsansvarlig i Bone’s
Introduktion
Bone’s stod over for en stor opgave med at håndtere deres bæredygtighedsrapportering og CO2-regnskab. Deres eksisterende processer var ikke tilstrækkelige til at imødekomme de voksende krav til miljørapportering og dataindsamling.
Med en stor kundebase og et omfattende netværk af leverandører og restauranter, var det nødvendigt for Bone’s at sikre en præcis og effektiv måde at måle deres miljøpåvirkning på.
De så en stigende efterspørgsel fra både kunder og regulatoriske myndigheder om gennemsigtighed i branchens bæredygtigheds-indsatser, og besluttede at komme på forkant. Deres datamængde, der omfattede alt fra leverandørkæder til daglig drift, krævede en løsning, der kunne håndtere kompleksiteten og omfanget af deres operationer.
Steffen Larsen bemærkede, at uden en robust løsning på plads, risikerede de ikke kun at falde bagud i forhold til regulatoriske krav, men også at miste konkurrencemæssige fordele i et stadig mere miljøbevidst marked.
Udfordring
Bone’s ledte efter et værktøj der kunne give dem
Præcise CO2-beregninger
Behov for præcise og pålidelige data til at måle og rapportere deres CO2-udledninger.Overholdelse af Regulativer
Et system der muliggør overholdelse af nye miljøregulativer og standarder.Effektiv datahåndtering
Håndtering af store mængder data uden at overbelaste det administrative team.
Bone’s fik implementeret BeWos CO2 motor, hvilket gjorde det muligt at få synkroniseret data og automatisk beregnet CO2-udledninger ud fra dette. Det omfattede en trinvis implementering og tæt samarbejde med BeWos supportteam.
Forberedelse og Læring
Steffen Larsen brugte betydelig tid på at sætte sig godt ind i
bæredygtighedsprincipper og CO2-rapportering.
Dataindsamling
Data blev indsamlet i "chunks" for at sikre effektivitet.Samarbejde
Tæt samarbejde med BeWos team for at sikre en smidig
implementering og løsning af eventuelle udfordringer.
Implementering
Ved hjælp af BeWo’s CO2-beregningsmotor fik Bone’s:
Tidsbesparelse
Reduceret tid brugt på dataindsamling og rapportering.
Forbedret Nøjagtighed
Øget nøjagtighed i CO2-beregninger, hvilket har givet en klarere forståelse af udledningerne.
Emissionsindsigt
Identifikation af store udsving i udledninger fra forskellige fx kødtyper, hvilket informerede deres indkøbsbeslutninger.Automatiseret Rapportering
BeWos platform har lettet ESG-rapporteringen ved bl.a. at give et brugervenligt dashboard og automatiserede rapporter med præcise CO2 udregninger.
Beslutningsstøtte
Data fra BeWo har støttet Bone’s i at træffe informerede beslutninger omkring indkøb og bæredygtige alternativer.
Resultat
Bone’s fremtidige bæredygtighedsplaner
Brugen af BeWos CO2 motor har givet Bone’s et mere detaljeret overblik over deres CO2-udledninger og hjulpet dem med at integrere bæredygtighed i deres drift. Dette er ikke kun med til at reducere deres miljøpåvirkning, men også til at positionere dem som en ansvarlig aktør i branchen, der aktivt arbejder for en bæredygtig fremtid.
Bone’s planlægger at blive CO2-neutrale inden for de næste 10 år og er glade for at have BeWo til at guide deres bæredygtighedsstrategi med præcis dataindsamling og beregning. De arbejder også på at involvere medarbejderne mere direkte i bæredygtighedsinitiativer gennem etablering af et bæredygtighedspanel.