Data Drevet Bæredygtighed: Changegroups erfaringer med BeWo’s CO2-beregningsmotor

Kundehistorie

IT-branchen.

Changegroup er en dynamisk IT-konsulentvirksomhed der rådgiver om digitalisering og IT og har hver dag 150 IT-konsulenter og forretnings-konsulenter engageret i at løse opgaver i danske virksomheder og institutioner, primært inden for forandringsledelse og projektledelse. Stephanie Kirketerp og Lea Meta Larsen fra Changegroup deler deres oplevelser med at implementere BeWo’s CO2-regnskabsløsninger for at styrke deres bæredygtighedsindsats.

Introduktion

Udfordring

Changegroup stod over for udfordringer med at håndtere deres bæredygtighedsrapportering og CO2-regnskab. Som en virksomhed, der arbejder tæt sammen med store C25 virksomheder, var det afgørende for Changegroup at kunne dokumentere deres miljøpåvirkning præcist og pålideligt.

Deres tidligere forsøg med eksterne konsulenter havde ikke givet de ønskede resultater, da metoderne var for manuelle og tilbøjelige til fejl, hvilket skabte usikkerhed omkring nøjagtigheden og fuldstændigheden af deres CO2-rapportering.

Derudover ønskede Changegroup at være foran de regulatoriske krav og sikre, at deres egne bæredygtighedsinitiativer var på linje med de bedste praksisser i branchen. Som Stephanie Kirketerp bemærker:

"Vi havde brug for nogle rigtige måleenheder, så vi vidste, at det var korrekt det, vi udarbejdede. Det manuelle arbejde var for upræcist, og vi ønskede en mere pålidelig løsning."

En anden væsentlig udfordring var at kunne bruge bæredygtighed som et konkurrenceparameter. For at opnå dette var det nødvendigt at have en dybere indsigt i deres miljøpåvirkning og kunne rapportere dette præcist til både kunder og interessenter.

Changegroup skulle bruge et værktøj der gav

  • Præcise CO2-beregninger
    Behov for præcise og pålidelige data til at måle og rapportere deres CO2-udledninger.

  • Overholdelse af Regulativer
    Forberedelse til fremtidige miljøregulativer.

  • Effektiv datahåndtering
    Håndtering af store mængder data uden at overbelaste det administrative team.

  • Forbedret Beslutningstagning
    At bruge bæredygtighed som et konkurrenceparameter og integrere det i alle forretningsbeslutninger.

Vi har sparet en masse tid og ressourcer ved at bruge BeWos platform, hvilket har gjort os bedre rustet til at fokusere på bæredygtige initiativer.
— Lea Meta Larsen, Økonomiansvarlig i Changegroup

Processen for Changegroups implementering omfattede tilpasninger til lige netop deres behov for at sikre kompatibilitet med deres eksisterende systemer, som på tidspunktet var Navision. Der var stor fokus på:

  • Dataindsamling
    Data blev indsamlet og analyseret via BeWos platform, hvilket inkluderede at trække tekstfelter ud på linjeniveau. Denne metode sikrede en høj grad af præcision og pålidelighed.

  • Samarbejde
    Tæt samarbejde med BeWos team for at sikre en smidig implementering og løsning af eventuelle udfordringer. Stephanie og Lea roser især den pragmatiske tilgang fra BeWos side, hvor der altid blev fundet en løsning på de udfordringer, der måtte opstå undervejs.

"Implementeringen og samarbejdet med BeWo og hele deres team har været rigtig let. De har altid stået klar til at tage hånd om det hele."
- Stephanie Kirketerp, Finansansvarlig i Changegroup.

Implementering

Resultat

BeWo’s CO2-beregningsmotor gav Changegroup:

  • Tidsbesparelse
    Markant reduktion i tid brugt på dataindsamling og rapportering sammenlignet med manuelle metoder. Ved at bruge BeWos platform har Changegroup sparet betydelige ressourcer, hvilket har frigjort tid til andre vigtige opgaver.

  • Forbedret Nøjagtighed
    Øget nøjagtighed i CO2-beregninger, hvilket har givet en klarere forståelse af udledningerne. Denne præcision er afgørende for at kunne tage informerede beslutninger om bæredygtighed.

  • Målbar indsigt
    Identifikation af store CO2-udledere, fx deres forbrug af forskellige materialer, som informerede deres beslutninger om indkøb og leverandørvalg. Denne indsigt har allerede ført til overvejelser om at skifte leverandører for at reducere deres miljøpåvirkning.

  • Automatiseret Rapportering
    BeWos platform har gjort det muligt for Changegroup at arbejde med data i realtid og integrere bæredygtighed i deres daglige drift. Dette har gjort det lettere at spore fremskridt og identificere områder der kan forbedres.

  • Beslutningsstøtte
    Data fra BeWo har støttet Changegroup i at træffe informerede beslutninger om deres indkøb og bæredygtige alternativer. Dette har styrket deres position som en ansvarlig virksomhed, der tager bæredygtighed alvorligt.

Changegroup har integreret bæredygtighed som en fast del af deres forretningsstrategi. Med hjælp fra BeWos CO2 motor, er de klar til at få opbygget deres bæredygtighedsstrategi endnu mere og forbedre deres rapportering, med fokus på datadrevne beslutninger og konkrete handlingsplaner.

"Vi vil gerne have, at bæredygtighed bliver en integreret del af alt, hvad vi gør, og at vores beslutninger er baseret på pålidelige data."
– Stephanie Kirketerp, Finansansvarlig i Changegroup.

Changegroup har også planer om at præsentere BeWos platform for resten af medarbejderne og begynde at bruge den aktivt i deres daglige arbejde. De håber, at dette vil inspirere flere til at tage del i bæredygtighedsinitiativerne og bidrage til virksomhedens overordnede mål.

Changegroups fremtidsplaner for bæredygtighed

Se hvordan vi kan hjælpe dig i gang med din CO2 beregning.